Asterix-The-Secret-of-the-Magic-Potion.j

ASTERIX OG TRYLLEDRIKKENS HEMMELIGHED

37 album tegneserier, mere end 370 millioner solgte hæfter, fire realfilm og nu ti animationsfilm. Asterix-universet har været uhyre populært lige siden det første eventyr udkom i 1959. I den tiende animationsfilm i rækken er der både en solid historie og jokes for både børn og voksne.

Alexandre Astier & Louis Clichy / Frankrig / 2019 / Animation / Spilletid: 85 min


Asterix er som bekendt den rustningsbærende beskytter af gallernes landsby, en tjans har der har til formål at holde romerne væk. Både Asterix og hans store klodsede ven, Obelix, bliver alle beskyttet af den vise troldmand Miraculix, hvis magiske formular giver Asterix og Obelix kræfterne til at slå romernes hær. Da Miraculix vælger at gå på pension, sender det Asterix og Obelix ud på en rejse for at finde druidens afløser. Samtidig bryder helvede løs i landsbyen da romerne angriber. På samme tid gør den onde troldmand Cyanix alt hvad han kan for at stjæle den hemmelige opskrift.


Ligesom de nyeste Star Wars-film, har denne film to fundamentale behov: For det første skal den underholde nuværende fans af serien og samtidig give en tilpas inspiration til de nyeste seere. Første vogn kan jeg ikke udtale mig om, men den sidstnævnte hopper jeg med på.

Med navne som Bloodymaryix, Selfieix og ikke mindst Tomcrus – udtales Tom Cruise – er Asterix og co.’s rejse en ganske underholdende tur at være med på. Nogle af Danmarks dygtigste stemmer er samlet heriblandt Amin Jensen, Paul Hüttel og Torben Sekov og det er en fornøjelse at lægge øre til stemmerne bag figurerne.


De originale Asterix-tegneserier var i høj grad en refleksion af 'Les Trente Glorieuses' - en politisk refleksion der forsvinder her. Serien har altid haft en styrke i deres referencer til den sociale- og politiske situation i Frankrig, men her er der mere fokus på popkulturelle referencer, et træk der vidner mere om et Hollywood-præget produkt end et fransk. Dog vil det også tiltrække en ungdom, som er vant til et vist tempo og form for humor i nutidens animationsfilm.

’Asterix og Trylledrikkens Hemmelighed’ vil ikke skuffe hverken børn eller voksne. Filmen er hverken nyskabende eller revolutionerende i forhold til dens univers, men til gengæld er der garanti for underholdning til hele familien.


✦✦✦✦✧✧

 

©2019 by E.T. Movie Diner