michael-jackson.jpeg

LEAVING NEVERLAND

Forfærdelige beretninger om seksuel misbrug er i centrum i den mest omdiskuterede dokumentar de sidste mange år.

Dan Reed / USA / 2019 / Dokumentar / Spilletid: 240 min.

“Just because you read in the magazines or see it on the TV-screen, don’t make it factual”

Sådan lød ordene i Michael Jackson sang "D.S" efter han har i 1993 var blevet anklaget for børnemishandling. Dengang fandt Los Angeles Politi ikke beviser for at der skulle have foregået seksuel mishandling. 10 år senere, i 2003, blev Jackson igen anklaget for børnemishandling - anklager som han benægtede. En jury fandt Jackson uskyldig og han udtalte senere at han var "et offer for en mor-søn trick og en anklager med en vendetta."

Spol 14 år frem. The Simpsons har fjernet afsnittet med Jackson, BBC vil ikke længere spille hans musik og sangerens eftermæle har aldrig været så meget på spil som det er nu. Konsekvenserne har været mange og omfattende de seneste uger. Sjældent har en mand i graven fået så meget opmærksomhed som nu. Alt sammen grundet denne dokumentarfilm.


’Leaving Neverland’ fortæller de separate, men dog parallelle historier om Wade Robson og James Safechuck, der angiveligt skulle være blevet seksuelt misbrugt i en ung alder af verdensstjernen. Sangeren blev hurtigt ven af begge familier og var med til både familiemiddage og var med på telefonen i flere timer mens han turnerede verden over. Robsons og Safechucks udtalelser er utrolig specifikke og ganske forfærdelige at høre på. Detaljerede beskrivelser om seksuelle gerninger er svært for alle at høre på – fan af Jackson eller ej. En af filmens stærkeste scener indtræffer mod slutningen da Robsons bror fortæller at han aldrig vil kunne tilgive hans mor – hvorefter hans mor, grådkvalt, indrømmer at hun heller ikke kan tilgive sig selv.

Filmens beretninger er frygtelige - men som dokumentarfilm har den flere problemer. Filmen mangler én essentiel ting. “The smoking gun”. Udtrykket bliver brugt om det endegyldige bevis der skal fælde en person og - desværre - formår 'Leaving Neverland' ikke at fremvise dette. I stedet bliver det 3 timer i selskab med to personer, hvis side af historien aldrig bliver sat spørgsmålstegn ved. Det giver sig selv, at Jackson ikke kan forsvare disse beskyldninger, men andre navne som Macaulay Culkin og Brett Barnes, der begge var gæster på Neverland og har benægtet alle anklagere om mishandling, har desværre ikke noget at skulle have sagt her. De bedste dokumentarfilm sætter spørgsmålstegn ved alle sider af en sag, men 'Leaving Neverland' er meget ensidig og meget selektiv med hvilke historier, som skal inkluderes. Bl.a. begår Robsons far selvmord mens sønnen er barn, men det hele bliver hurtigt sprunget over, da det ikke gavner historien om Jacksons seksuelle krænkelser. Både Robson og Safechuck har anlagt personlige søgsmål mod sangerens bo, men begge er blevet afvist af en dommer og bliver næsten ikke påtalt i filmen eller hvad deres motiver har været for at sagsøge en død mand. De eneste modsættende kommentarer er af YouTube-bloggere, men de bliver præsenteret i en sammenhæng, som får dem til at virke åndsvage og hadske.

Et liv på smertestillende, en hudsygdom og anklager om børnemishandling. Det er nemt for mange at have sympati med Jackson, men omvendt er det også nemt for mange at stille sig imod ham. De mest inkarnerede fans af sangeren kan være ganske modbydelige og decideret onde overfor personer, der stiller spørgsmål ved sangerens personliv. Jacksons fangrupper blæser til personligt angreb mod Robson og Safechuck uden at have nogen viden om hvad der foregik – eller ikke foregik – på Neverland Ranch. Nogle udtaler sig endda hadefuldt mod de to mænd, på trods af de har taget beslutningen om ikke at se dokumentaren.

Men omvendt kan man vel heller ikke bebrejde dem? ’Leaving Neverland’ er om noget en film, der stiller spørgsmål ved vores forhold til popsangeren. Du behøves ikke at smide samtlige albums og din pallietjakke ud ad vinduet. Men du vil blive bedt om at reflektere filmen og den refleksion vil være anderledes fra person til person. Nogen vil sige “ingen røg uden ild”. Andre vil sige “Facts dont lie. People do”. Jeg vil undlade at udtrykke min egen personlige holdning her, men for mig at se har filmen to muligheder: Enten vil det sammensmelte og gøre Jackson-fansene stærkere i deres kærlighed til deres ikon eller også vil den formå at betvivle manges forhold til Jackson.

I en tid hvor flere kendte personers liv bliver ødelagt af seksuelle anklager - Kevin Spacey, Casey Affleck, James Franco m.fl. – undrer man sig over, om denne vil have været lige så stærkt, var den udkommet 5 år tidligere. Krænkelseskultur var blandt årets ord i 2018 og det er tydeligt at turen nu er nået til – eller tilbage om man vil – Michael Jackson. Man kunne dog håbe på at folk vil kunne adskille kunstneren fra værket. Læs bare Patricias anmeldelse her.

Som dokumentarfilm er 'Leaving Neverland' desværre en fiasko. Men dens beretninger er uforglemmelige. Jeg tror jeg vil sætte Thriller-albummet på om lidt. Eller vil jeg?

✦✦✦✧✧✧

Leaving Neverland' kan streames nu på DR TV

Filmen blev anmeldt af Emil d. 10 marts 2019