
TOP 50 FILM SOUNDTRACKS
Vi har samlet vores egne favorit soundtracks sammen til én fælles liste


NR. 50
AMERICAN BEAUTY
Komponeret af:
Thomas Newman
Få soundtracks kan man ramme en følelse af melankoli og tomhed på samme måde som Thomas Newman gør det her. I hvad der skulle have været hans første Oscar, blev han desværre forbigået.


NR. 49
NATIONAL TREASURE
Komponeret af:
Trevor Rabin
Soundtracket til 'National Treasure' har sådan set lidt af det hele. Et kald på eventyr, dramatiske jagtsekvenser og svævende beundring i flere af dens numre, bl.a. 'Library of Congress' og Declaration of Independence'.


NR. 48
GLADIATOR
Komponeret af:
Hans Zimmer
Et af de større nedslag i Hans Zimmers musikkatalog. Romeriget var enormt og husede knapt en fjerdedel af verdens befolkning på daværende tid. Den enorme mængde er da også at føle i musikken, der ændrer sig fra location til location. Soundtrack og film opnår da også perfekt symbiose til slut med nummeret 'Now We Are Free' samtidig med Maximus' tilbagevenden til familien.


NR. 47
SICARIO
Komponeret af:
Johann Johannsson
Det var Johannssons soundtrack til ‘The Theory of Everything’, som satte ham på Hollywoods store kort, men det var hans eksperimentale soundtrack til Denis Villeneuves ’Sicario’, som beviste at han kunne smugle en ubehagelig lyd ind i Hollywood. Med bankende crescendoer, ubehagelige og nærgående strygere og en brug af atmosfærisk lyd, der konstant zoomer ind og ud, er det svært ikke at blive opslugt af denne film. Både visuelt og musikalsk.


NR. 46
RUSH
Komponeret af:
Hans Zimmer
Et af de mindre kendte soundtrack Zimmer har stået bag, men ikke desto mindre et flot et af slagsens. Kombineret med dansk-engelske Anthony Dod Mantles fremragende billeder, skaber de to et billede-og lydunivers som gør Rush til en stor filmoplevelse.


NR. 45
THE HOLIDAY
Komponeret af:
Hans Zimmer
Bedst som man troede Hans Zimmer havde låst sig fast på det dramatiske univers af filmmusik, udsendte han i 2006 denne lille hyggelige perle af et soundtrack.


NR. 44
SPIRIT
Komponeret af:
Hans Zimmer
Musikalsk vil de fleste nok huske 'Spirit' for Bryan Adams' fantastiske soundtrack, men man må endelig ikke glemme Zimmers musik, der giver denne animationsfilm helt andre ben at gå på.


NR. 43
BIRDMAN (OR THE UNEXPECTED VIRTUE OF IGNORANCE)
Komponeret af:
Antonio Sanchez
Soundtracket til Birdman er mildest talt et af de mest minimalistiske, der findes derude. Dog har det en masse at fortælle, da en enkelt trommeslager kan være limen mellem sceneskift i en film der tilsyneladende ikke klipper. Filmens tempo bliver dikteret af de forskellige trommerytmer og fills, hvilke understreger det stressfyldte tempo vores hovedkarakter går igennem og på den måde er soundtracket direkte forbundet med karakterenes emotionelle tilstand.


NR. 42
TRANSFORMERS
Komponeret af:
Steve Jablonsky
Ligeså forrygende og stor musikken kan føles, ligeså corny og åndssvag kan det føles på samme tid. Som supplement til en i forvejen alt for vanvittig action-film, giver Jablonskys musik en helt ny dimension til Michael Bays ekplosionshelvede.


NR. 41
YOU WERE NEVER REALLY HERE
Komponeret af:
Jonny Greenwood
En film som i den grad er opbygget af “show it, don’t tell it”. I flere scener kan man nærmest overføre det til “Hear it, don’t see it”. For selvom filmen har en af de største skuespillere til dato, er det musikken og billedsiden, der forklare hans indre følelsesliv. Et indre mørke har en kraftig tilstedeværelse i hovedkarakteren og det får soundtracket formidlet ud på en dyster og upoleret facon.


NR. 40
THE GODFATHER
Komponeret af:
Nino Rota
Har du nogensinde været på ferie i en by, hvor en gadeartist sidder med sin violin og spiller alverdens melodier? Så kan du være 100% sikker på at han også kan den her! Musikken af den italienske komponist Nino Rota er så kraftfuld at selv rigtige gangstere får våde øjne når de hører den her.


NR. 39
PSYCHO
Komponeret af:
Bernard Herrmann
Har du nogensinde været bange for at tage et bad? I så fald kan du takke Bernard Herrmann for at have skabt det ultimative kulturelle nedslag udelukkende ved brug af skrigende strygere. Selv folk, som ikke har set ’Psycho’ er bekendt med dette soundtrack. Hvorfor? Fordi Bernard Herrmann er et geni.


NR. 38
KIKI'S DELIVERY SERVICE
Komponeret af:
Joe Hisaishi
En varm sommerbrise ved en fransk havneby, hvor folk har travlt med at handle ind på de lokale mad markeder og drikke kaffe i skyggen. En varm og behagelig atmosfære indhyller dig med soundtracket til Kiki. En tilbagevendende melodi på harmonika binder hele filmen sammen og den får dig til at ønske du kunne flyve afsted til nye ukendte steder og slå dig ned, ligesom Kiki den lille heks gør det.


NR. 37
1917
Komponeret af:
Thomas Newman
For at være ærlig, kan Thomas Newman både være fremragende og kedelig. Til tider kan musikken elevere filmoplevelsen, men andre gange kan den gøre det modsatte. Med ’1917’ laver Newman et decideret homerun. Sam Mendes’ Første Verdenskrig udspiller sig i realtid i én lang optagelse og derfor har Newmans soundtrack noget at en opgave i at løfte historien op til det næste niveau. Én lang kamp mod uret bliver perfekt bistået af Newmans score her.


NR. 36
UNCUT GEMS
Komponeret af:
Daniel Lopatin
De færreste havde nok hørt navnet Daniel Lopatin før det forrygende filmsleskab A24 udsendte det højeksplosive drama 'Uncut Gems'. At sige at musikken spiller en stor rolle ville være en underdrivelse, for filmen er intet uden dens musikalske sidestykke. Stressende, hektisk og til tider melankolsk med dens synthesizere, er dette soundtrack en usleben lille diamant - ligesom dens film.


NR. 35
BACK TO THE FUTURE
Komponeret af:
Alan Silvestri
Hvordan finder man ud af om et soundtrack hører til blandt de bedste nogensinde? Brug et citat fra filmen, f.eks: ”Roads? Where we’re going we don’t need roads.” Kan du høre det? Alan Silvestri karriere som jazz perkussionist tog nye højder og skrev ham ind i historiebøgerne som en af de største nogensinde.


NR. 34
THE ASSASSINATION OF JESSE JAMES BY THE COWARD ROBERT FORD
Komponeret af:
Nick Cave & Warren Ellis
At lave soundtrack i western-genren er svært, specielt når legenden Morricones sjæl kigger dig bag skuldren. Musikken af Cave og Ellis er dog langt fra et generisk western-score. Modsat Morricones store heroiske musik, er denne films musik klaustrofobisk, intens og emotionelt betagende. Ellis' strygere og Caves simple klaverspil, giver en ny og større dimension til fortællingen om Jesse James' sidste dage.


NR. 33
BLACK HAWK DOWN
Komponeret af:
Hans Zimmer
En af Zimmers mere interessante eksperimenter. Zimmer sendte sin daværende assistent Marc Streitenfeld til Afrika for at finde inspiration med diverse instrumenter og vokaler. Resultatet er blevet til en af de mere mindeværdige krigsfilms-soundtrack, som ikke bliver fuldt ud heorisk eller episk, men som finder en forrygende middelvej.


NR. 32
HARRY POTTER & THE PHILOSOPHERS STONE
Komponeret af:
John Williams
Få komponister kan skabe en stemning af eventyr og magi som John Williams kan. Det var derfor kun oplagt at få Williams til at kickstarte Harry Potter-universet med sin fantastiske sans for lydmagi. Og hvem får ikke lyst til at se filmene så snart man høre det klassiske tema?


NR. 31
ONCE UPON A TIME IN THE WEST
Komponeret af:
Ennio Morricone
Både smuk og brutalt på samme tid, kunne dette meget vel være det bedste Ennio Morricone nogensinde har lavet. Selvfølgelig står manden også bag soundtracket til ‘The Good, the Bad and the Ugly’, men i virkeligheden er hans største konkurrence sig selv.


NR. 30
FIRST MAN
Komponeret af:
Justin Hurwitz
Justin Hurwitz' soundtrack til 'First Man' var i lang tid spået til at vinde en Oscar, men endte overraskende op med slet ikke at blive nomineret. Det skal dog ikke tage noget fra det fantastiske musik, der både viser det dramatiske og farlige ved rumrejse, men ligeledes det smukke og æstetiske så snart man står på Månen.


NR. 29
2001: A SPACE ODYSSEY
Stanley Kubrick havde oprindeligt ønsket Alex North som komponist til hans intergalaktiske mesterværk, men valgte til sidst at skrotte Norths musik og i stedet bruge klassisk musik, som han oprindeligt havde brugt som guide. Fra Johan Strauss til Gyorgy Ligeti, fik Kubrick flere komponister tilbage i spotlightet og gjorde disse klassiske værker for evigt synonym med hans ikoniske film


NR. 28
THE DA VINCI CODE
Komponeret af:
Hans Zimmer
Muligvis det flotteste enkeltstående stykke musik, der er produceret i Hans Zimmers karriere. Resten af filmens soundtrack er oftest middelmådigt, men Tom Hanks' gåtur igennem Paris' aftengader, akkompagneret af Hans Zimmers rørerende musik er en stemining man ikke må gå glip af.


NR. 27
ARRIVAL
Komponeret af:
Johann Johannsson
Johann Johannsson er god. Var god. For hans mistede desværre livet før det for alvor kom igang. Dog står soundtracket til Arrival som et af lyspunkterne i hvad der blev en kort, men stor karriere. Et soundtrack, som dens film, som både er utrolig smukt og samtidig tankevækkende og eksperimenterende. Kort og minimalistisk i sin tilgang, men dog varieret og atmosfærisk.


NR. 26
IN BRUGES
Komponeret af:
Carter Burwell
I en film, som er så afhængig af dens stemning, passer Burwells musik ind perfekt. Kanalture igennem Brugges gotiske bygningsværker bliver taget til nye højder her, i en kriminelt undervurderet film.


NR. 25
THE LORD OF THE RINGS: THE TWO TOWERS
Komponeret af:
Howard Shore
Et af de mest varierede soundtrack på denne liste. Fra kærlighedstemaet ‘Evenstar’ til mørke kampmusik i ’Helms Deep’ og ’Isengard Unleashed’. Et soundtrack, der bygger videre fra fundamentet i den første film og tager temaerne, videreudvikler dem og gør dem større og mere imponerende.


NR. 24
WHIPLASH
Komponeret af:
Justin Hurwitz
Det måske mest direkte soundtrack på denne liste. Historien om en ung trommeslagers vej til et gennembrud er både hård, brutal og interessant. Det samme kan siges om dens soundtrack. Fra dens eksplosive trommer til dens bløde jazz, er ’Whiplash’ en rutsjebane af følelser – både på skærmen og i højtalerne.


NR. 23
JURASSIC PARK
Komponeret af:
John Williams
Endnu et John Williams/Steven Spielberg mesterværk, der har alle kendetegnene af et klassisk Williams-score: svævende strygere, dramatiske blæsere og en barnlig begejstring for hvad der er essensen i Spielbergs film. Williams flexer her med sine dramatiske muskler og skaber en faretruende tone omkring de farer som ligger på lur inde i parken. Et soundtrack, der som få andre, indbyder både håb og modgang og store eventyrer.


NR. 22
TRON: LEGACY
Komponeret af:
Daft Punk
Kombiner et traditionelt film score med den elektroniske franske duo Daft Punk og du har et score som er langt bedre end summen af dens dele. Med hjælp fra den amerikanske komponist Joseph Trapanese, formåede Daft Punk at bryde grænsen for cinematisk musik, samtidig med at de hyldede det originale værk fra 1982.


NR. 21
THE DARK KNIGHT RISES
Komponeret af:
Hans Zimmer
Da Christopher Nolan skabte nyt liv til hele verdens Batman som værende en anti-helt, havde han brug for et soundtrack, som matchede hans vision. Han tog derfor fat i Hans Zimmer og James Newton Howard og sammen skabte de et mørk lydunivers, fyldt med rungende bas og skrigende violiner. Hvor den tredje film i rækken, som film, desværre halter, er det her at Zimmer og hans musikalske univers kulminerer.


NR. 20
ROBIN HOOD
Komponeret af:
Marc Streitenfeld
Marc Streitenfeld er en interessant komponist. Han startede ud som assistent til Hans Zimmer og det var da også igennem ham, at han mødte Ridley Scott. Efter at have arbejdet sammen på syv film gik Zimmer og Scott hver deres vej og derfor var vejen banen for Streitenfeld. Resultatet er et soundtrack, der sprudler af fortællerlyst, både som storslående og dybtfølende. Zimmers skygge i Streitenfelds stil er tydelig, men dog formår han at skabe sin egen stil og skabe et mindeværdigt soundtrack.


NR. 19
DRIVE
Komponeret af:
Cliff Martinez
Da instruktør Nicolas Winding Refn lavede ’Drive’ lyttede han til Kraftwerk på sin iPod. Der var noget med den elektroniske musik, som passede ind i filmens univers. Cliff Martinez’ musik har dybe rødder i 70’ernes og 80’ernes elektroniske musikscene, samtidig med at den er dybere og mørkere på samme tid. ’Drive’s soundtrack var med til at introducere omgivende elektronisk til folk, som ikke nødvendigvis var hoppet med på bølgen havde denne film haft et traditionelt soundtrack.


NR. 18
HOW TO TRAIN YOUR DRAGON
Komponeret af:
John Powell
En animeret film, der er ligeså behaglig og hyggeligt at se, som det er at lytte til. I en film, der handler om at flyve og finde sine vinger, er soundtracket perfekt til at understøtte de mageløse flyveture igennem skyerne. En fantastisk trilogi med et fantastisk soundtrack.


NR. 17
THE LAST SAMURAI
Komponeret af:
Hans Zimmer
I en film, som kan virke akavet grundet Tom Cruise i hovedrollen i en primært asiastisk film, giver Zimmers soundtrack dog den perfekte stemning, både som action og drama. Et soundtrack, som bestemt skiller sig ud i Zimmers katalog.


NR. 16
INTERSTELLAR
Komponeret af:
Hans Zimmer
“I am going to give you an envelope with a letter in it. One page. It's going to tell you the fable at the center of the story. You work for one day, then play me what you have written.”
Således sendte instruktør Christopher Nolan en håndskreven note til Zimmer, der beskrev temaet i filmen og efter en lang nat endte Zimmer med at have skrevet en fireminuts-stykke både med klaver og orgel. Zimmer beskrev stykket, som hans bud på hvad det vil sige at være far. Nolan har senere beskrevet stykket som hjertet i historien og begyndte at opbygge flere scener i filmen omkring musikken. Som regelt bliver komponister først involveret mod slutningen af en filmproduktion, men for ’Interstellar’ begyndte Zimmer at komponere to år før udgivelsen. Efterhånden et af de soundtracks som Zimmer er mest kendt for – og elsket for.


NR. 15
SPIRITED AWAY
Komponeret af:
Joe Hisaishi
Joe Hisaishis score fra Spirited Away fanger filmens magi på stort set den bedst mulige måde. Og selv da, er det kun en del af magien. Der er intet mere bedre og mere tilfredsstillende end at få den komplette samling: filmen og den ledsagende musik. Uanset hvad er Spirited Aways soundtrack betagende og utrolig alsidig. Det er til tier hjemsøgende og afslappende. Andre gange er det inderligt og trist. Alle andre steder er det smukt fortryllende. Ligesom filmen springer musikken fra langsommere indviklede øjeblikke til episke, spændende scener.


NR. 14
LA LA LAND
Komponeret af:
Justin Hurwitz
Som det eneste soundtrack til en musical på vores liste bliver det passende understreget hvor unikt en soundtrack, som vi har med at gøre. Justin Hurwitz’ musik var utvivlsomt en af grundende til den enorme mængde af kærlighed som filmen fik og temaet sætter sig fast som en krog i hjernen på dig. På en god måde altså.


NR. 13
THE BROKEN CIRCLE BREAKDOWN
Komponeret af:
The Broken Circle Breakdown Bluegrass Band
Bedre country er sjældent hørt. Hvis du ligesom Tobias har haft en nogenlunde klar opfattelse af hvad country er og at det aldrig rigtig har fået de store følelser frem i dig, så se 'The Broken Circle Breakdown' og gør dig klar til at overgive dig til et soundtrack der, akkompagneret af en livsbekræftende og samtidig tragisk historie, åbner helt op for følelserne. Musikken er ligeså karikeret og skæv som de to hovedpersoner, hvilket gør den ekstra kraftfuld når den bruges til at berøre nogle af de mest komplekse følelser. Bluegrass kom ind fra højre og steg helt til tops på musikskalaen.


NR. 12
THE LION KING
Komponeret af:
Hans Zimmer
At Hans Zimmer kun har fået én Oscar i hans karriere er utroligt. Når det så er sagt, er det fuldt fortjent at netop er denne han vinder for. En af de få film, hvor man kan spille en bid af soundtracket og det vil blive genkendt af alle - endda på tværs af flere generationer. Ikonisk musik til en ikonisk film.


NR. 11
THE LORD OF THE RINGS: THE RETURN OF THE KING
Komponeret af:
Howard Shore
I den sidste del af trilogien kulminere alt. Den lange rejse rejse er ved at nå sit sidste klimaks og det kan i den grad høres i musikken. De velkendte temaer som har fulgt alt fra hele folkefærd til enkelte karakterer får nu den kraft og pondus der gør, at det vil cementere sig i ens bevidsthed og ikke på nogen måde kan adskilles fra filmen.


NR. 10
BLACKKKLANSMAN
Komponeret af:
Terence Blanchard
Et af de bedste soundtrack produceret i lang tid. Spike Lee og Terence Blanchard har altid hængt sammen som sort og peber, men her når de begge to højder som de ikke har nået i mange år. Spike Lee rammer historien og stemningen lige i røven og det samme gør komponist Terence Blanchard. BlackKklansman soundtrack er så smooth at den kan gøre en blød i knæene. Blanchard og hans band komponerede den fængende elektriske guitarslik, der gennemsyrer 1970'ernes drama med en modkulturel attitude. Historien om den sorte politibetjent Ron Stallworth, der infiltrerede Ku Klux Klan ved hjælp af en "hvid stemme" i telefonen, udvides til en kompleks meditation over Amerikas torturistiske raceopdeling gennem tiderne, og Blanchards musik fremkalder mange scener med en umiddelbarhed, der sætter scenen for den moderne finale. Da Blanchard fik fremvist billeder og kostumer fra filmen, faldt tankerne på Jimi Hendrix og hans guitar og det er tydeligt at mærke i filmen.


NR. 9
THE LORD OF THE RINGS: THE FELLOWSHIP OF THE RING
Komponeret af:
Howard Shore
Er der noget mere eventyrligt end elverne og hobitterne i denne film? Jep, Howards Shores musik. Komponisten lagde her grundlaget til to Oscars og hoppede ind i den boble af kreativitet, som er fløjet igennem kosmos siden Tolkien slap hans værk løs.


NR. 8
STAR WARS: REVENGE OF THE SITH
Komponeret af:
John Williams
Man kan mene, hvad man vil om George Lucas' omdiskuterede prequel-trilogi. Én ting man dog ikke kan diskutere, er vægten af John Williams' musik. Man kan endda argumentere for, at dette er noget af det bedste han har komponeret. Hvem husker ikke Anakins kamp mod hans læremester? Hans kamp mod det gode? Samtlige følelser bliver transformeret til et episk score, der efterlader et langt større indtryk end filmens historie. Specielt for en 10-årig med sit lyssværd foran spejlet.


NR. 7
THE IMITATION GAME
Komponeret af:
Alexandre Desplat
Alexandre Desplat er ansvarlig for noget af det mest behagelige filmmusik over de seneste to årtier, så det burde ikke komme som nogen overraskelse, at hans musik til ’The Imitation Game’ er noget af det bedste, som er skrevet i nyere tid. Musikken er fyldt med et løfte om håb, men også om fortvivlelse og skuffelse – specielt med Alan Turings historie in mente. Bedst som man tror Desplat er løbet tør for nye måder at skabe smuk musik på, bliver man ligeså behageligt overrasket når det modsatte gør sig gældende. I øvrigt kan det nævnes, at dette er Emils nummer 1 all-time.


NR. 6
INCEPTION
Komponeret af:
Hans Zimmer
Som oftest er musikken noget af det sidste, der bliver færdiggjort til en film. Zimmer fik dog tjansen tidligt i projektet og havde derfor kun manuskriptet at gå efter, hvilket resulterer i, at musikken er hans egen fortolkning af karakterne. I takt med at du dykker ned i Chris Nolans kringlede hjerne-labyrinter dykker du ligeledes ned i Zimmers. Du mister måske tråden på et tidspunkt - men du vil elske det alligevel. Et soundtrack, som på fremragende viser understøtter filmens enorme verden - og et ikonisk slutnummer til en ikonisk filmscene.


NR. 5
PIRATES OF THE CARIBBEAN: AT WORLD'S END
Komponeret af:
Hans Zimmer
Hans Zimmer har lavet mange soundtracks - og mange af dem gode. Dette er dog en af hans bedste. I en fusion af moderne og traditionel komponering, ligger musikken en seriøst tone an, som går i eet med filmen og de karakterdrevne musikstykker ligger sigperfekt i baggrunden mens vi bliver introduceret til dem. Antallet af instrumenter er umulig at holde styr på, men hvad gør det når de alle bliver mikset sammen perfekt?


NR. 4
BLADE RUNNER
Komponeret af:
Vangelis
Der er soundtracks, som ikke er noget uden dens film, og så er der film, som ikke er noget uden dens soundtrack. ’Blade Runner’ er en af disse film. Ligesom filmens fantastiske effekter og dystopiske stemning, virker soundtracket til at holde seeren i hånden igennem hele filmen. Om det er i flyvende biler på toppen af skyskrabere eller på de regnfulde gader, føles den jazzede musik som et mesterstykke fra start til slut.

NR. 3
JOKER
Komponeret af:
Hildur Guðnadóttir
Man kan mene hvad man vil omkring ’Joker’ som film, men som værk er den imponerende. Instruktør Todd Phillips’ mørke, voldsomme version af den titulære DC-skurk, viser en karakters langsomme nedstigning til sindsyge og den rejse bliver perfekt akkompagneret af Hildur Gudnadottirs hypnotiske og tragiske soundtrack. Der er en uundgåelighed i filmen som musikken afspejler fremragende – vi ved som seere at Arthur bliver til Joker og at Joker er en slemmer fyr, men historien op til viser en menneskelig side af karakterens vej til den mørke side.

NR. 2
STAR WARS
Komponeret af:
John Williams
Når det kommer til de største filmsoundtracks nogensinde er der ingen, som kan tag noget fra John Williams soundtrack til den originale ’Star Wars’-film. George Lucas’ rum-opera ville ikke haft nær den samme kulturelle effekt havde det ikke været for Williams’ soundtrack. Den genskabte en episk musikform for film, som i den tid var gået tabt i mindre film og dens indflydelse kan i den grad stadig ses den dag i dag.

NR. 1
BEASTS OF THE SOUTHERN WILD
Komponeret af:
Dan Romer & Benh Zeitlin
Listen af instruktører som komponerer deres egne soundtracks er ikke stor. Men det er præcis hvad instruktør Benh Zeitlin har gjort med denne sammen med sin med-komponist Dan Romer.
Hvad Zeitlin og Romer har produceret er et vidunder: et hvirvlende, magisk score, der kanaliserer ånden fra hovedpersonen Hushpuppy, en ukuelig 6-årig pige, der bor i et semi-mytisk oversvømmet New Orleans by ved navn The Bathtub.
Så hvordan kom to relative nybegyndere med dette mindeværdige tema til en af 2012s mest roste film? Ved at holde sig tæt på deres hovedpersons perspektiv.
Romer brugte en stærk strygersektion, en trompet og en livlig men kort lejet celesta for at fremføre netop den vinkel.
Film og musik har altid været sammenflettet for Zeitlin, der tilbragte sine teenageår som sanger for et grunge-band. “All through high school, every Friday we’d go to my friend Bob’s house and make a movie, and on Saturday, we’d have band practice. Music and movies is the way we’d entertain ourselves, for lack of having girlfriends or drug problems.”
Vi håber på mange flere soundtracks fra de to i fremtiden.